Hvis du bliver henvist via den regionale patientvejleder

Hvis ventetiden på udredning eller behandling i børne- og ungdomspsykiatri er mere end 30 kalenderdage, har du / dit barn som patient ret til at benytte Det Udvidet Frie sygehusvalg (DUF).

DUF giver ret til at blive udredt eller undersøgt på et privat sygehus. Herunder er Carelink Nærhospital godkendt af Danske Regioner til at udrede og behandle børn, unge og voksne.

Her finder du også links til regionerne, hvor kontakt oplysninger til de regionale patientkontorer findes. Du kan kontakte patientkontoret i din region, fór få råd og vejledning om dine muligheder og rettigheder.

Hvis du har modtaget et brev om at du er henvist til os, kontakter vi dig via E-Boks. Du behøver ikke at kontakte os først.

Der kan i nogle tilfælde søges befordringstilbud. Læs mere her.

Hvis du henvender dig uden henvisning

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du selv ønsker at betale for udredning og/eller behandling.

Vi har ikke overenskomst med sygesikringen. Det betyder, at du ikke kan få gratis behandling hos os, hvis din egen læge har henvist dig til en praktiserende psykiater.

Du behøver derfor ikke en henvisning for at blive privat patient hos os.

Nogle privatpatienter vælger at skifte til sygesikringsgruppe 2, hvilket giver mulighed for at søge refusion for en del af behandlingen.

Du kan også kontakte borgerservice i din kommune med spørgsmål vedr. skift af sygesikringsgruppe.

Du kan få nærmere oplysning på Borgerservice i din bopælskommune

Hvis din arbejdsgiver eller forsikring dækker din behandling

Du kan komme i behandling hos os, hvis din arbejdsgiverbetale eller din sundhedsforsikring ønsker at dække udgiften til din behandling.

Kontakt vores frontdesk for nærmere, enten på telefon eller via mail. Du kan se vores mailadresse og åbningstiderne for telefonisk henvendelse nederst på siden.

Som Samarbejdspartner

Hos Carelink ser vi os selv som en del af et samlet sundhedssystem, hvor offentlige og private aktører arbejder sammen for at sikre patienterne – de mennesker, vi møder - den bedst mulige behandling.

Derfor samarbejder vi med både kommuner og regioner og er meget bevidste om vores fælles forpligtelse i brugen af sundhedsydelser. Det betyder også, at vi i nogle tilfælde visiterer personer, der kontakter os, tilbage til den offentlige sektor, hvis vi vurderer, at det giver mening. Det kan eksempelvis være, hvis et barn kan få god og værdifuld hjælp ved en skolepsykolog.

Vi har nemlig en vigtig opgave i at vejlede, rådgive og guide, så alle, der kontakter os, får den hjælp, der passer til både behov og økonomi. Så så mange som muligt får den bedst mulige hjælp. Kort sagt.